Selv for en Baryl handler julen om at give til sine kæreste. I år har vi valgt at vores kæreste (jer), skal have have chancen for at finde en af vores gaver gemt i København i en skattejagt.

Konkurrencen
Hver dag skriver vi et kapitel med en gåde i, hvis du regner gåden ud kan du være den første der finder vores juleklistermærker og får gavekortet på 1.000 kr.
Hints og historien udkommer her og på Instagram. Der er gemt 10 klistermærker med gavekortsværdi på 1.000 kr.

Illustrationshints finder du kun her på hjemmesiden, selve historien og gåden udkommer altid på Instagram inden den udkommer her, så det er en god ide at følge med på Instagram.

Hvis du finder et klistermærke
Når du finder et klistermærke skal du tage et billede af det på lokationen og sende os på Instagram. Du skal samtidig pille klistermærket ned eller give os besked hvis du ikke kan pille det ned.

Hints
Der bliver givet op til tre hints (og en illustration) pr. gemt skat. Det første hint er svært, det andet lidt nemmere og det tredje vil gøre det nemt at finde for mange. Det er kun den første der finder klistermærket der vinder gavekortet, så du skal løse gåden så hurtigt som muligt.

Kapitel 1

Den bro hvor solen går ned hører jeg hjemme, men du kan altid finde mig i dit hjerte fortalte han hende. Hans kærlighed var svejset fast på samme måde som hans blik over gaden.

Kapitel 2

Efter han indså at hendes hjerte endelig var hans, spurgte han efter hendes hånd.

Hendes far krævede hans absolutte hengivenhed og for at bevise sit værd begav han sig ud på sit livs eventyr.

Han ville finde tre gaver til hende for at vise hans kærlighed, passion og hengivenhed. Det ville han gøre tre gange, en gang for ham, en gang hende og en gang for julen.

Ni gange måtte han søge og finde, for at nå sit mål.

Den første nat sagde han farvel til Viktoria og istedet for hans hjerte, brugte han nu hovedet.

Med blot troen bevægede han sig nu afsted, 7-10 gange stoppede han, i tvivl om sin destination. Hans første stop i søgen efter gaven blev ved indgangen til bøgernes verden.

Julen er på bunden, hjerternes fest.

Kapitel 3

Efter at have fundet gaven og være et skridt nærmere i sin rejse, blev han bange.  Han var bekymret for at fejle og blev overdynget af usikkerhed.

I det hviskede han forsigtigt til sig selv:

»Jeg har aldrig kunnet være alene
men elsket tosomheden

Drømmen om samværet falmer.

Vist kommer du når jeg kalder
og formilder de næste sekunder.

Men bag dig ser jeg det store mørke:
Ingensomheden.«

Poesien var som sendt til ham fra hans ståsted. Koldt slog det ham igennem kroppen.

Han måtte ikke ikke give op nu, han vidste hans elskede ventede for enden.
Han blev nød til igen at fatte modet. Hans ultimo, var ham trods alt, klarere end nogensinde før.

Ak, sagde han og tænkte på sin far. Hvis bare han havde været her til at guide ham. Han huskede noget hans far, fortalte ham under krigen, i 1943, da hans mor Yrsa døde.

»Vær ved godt håb min søn. Tiden er foranderlig, vindene er skiftet endnu en gang og vil gøre det igen i din tid.«

Han overvejede om hans tid mon var kommet.
Det var idag d.4 december 1965 og blot 3 uger siden han for første gang hørte navnet på hans udkårne.

Den dato ville han ej forglemme, det var den dag, at tiden havde været ham foranderlig og han kom ved godt håb.

D. 15.11.1965

Han begav sig videre på sin rejse, tænkte på sin prinsesse.
Han tænkte hun var så fin, at hun burde have en krone på.

Hans tanker vandrede, som så mange gange før. Hans fødder gjorde det samme.
Han velsignede sit liv for at have skænket ham Viktoria.

Tænk hvis han ikke havde krydset hendes vej, eller at han ikke havde holdt til i Danmark.
For at finde den næste skat måtte han vise sin passion og vilje.

Hans moralske kompas blev for første gang udfordret og han blev fra den dag kendt som en Baryl.

Ned af den forbudte sti måtte han vandre, indtil mørket stak ud over ham. Lige ved mørkets lysning, under røgens slør skulle han finde gaven.

Kapitel 4

Nu dragede han nord på, jagten på næste gave var gået ind. Julelegene var slut og hans humør dalede igen.

Trods hans dalende humør, måtte det ikke være hans endeligt. Han mødte nu på sin vej, en sød gammel dame. Han spurgte hende om hun mon kendte vejen til næste gave og hun svarede med en gåde.

Sandheden skal man høre fra fulde mænd og børn, kompasset af aluminium peger der, hvor du skal undgå solstormen.

Efter noget tid mente han at have løst gåden.
Han tog et optimistisk venstre sving og gik videre.

Han mødte nu en ny på sin vej. Hun mindede ham om hans opvækst.

Det startede uskyldigt alt sammen, men var det nu ikke længere.

Pigen han mødte hed Pi og var 14 år. Hun huskede ham på ikke at miste overblikket og slette de unge års dårlige minder.

Når du finder ind til det rette sted i dig, vil du kunne finde din cirkel af liv. Bag hadet, er den næste gave.

Kapitel 4, afsnit 2.

Han var grøn af misundelse på dem der havde overblik. Hvis bare han dog kunne slette de unges års minder, som Pi havde sagt til ham. Der var i hans 14 år, hans karakter fik kant.

Kapitel 5

Start mod syd, ved brødets mester, overfor banden. Fortsæt derfra mod den sydligste store dør. Gør honnør, og spar på kræfterne. I mørket er der lys på skoven. Der til venstre for afskyelsen af de uvedkommende, er skatten. Lige der, ved kassernes kant.
 
Hint 2:
Du har både været i nord, øst og vest. Nu skal det sydlige være din gæst. 

Kapitel 6

I fuld galop retur, styrtede han afsted. Troen skulle flytte ham endnu en gang. Hans tidligere minde med Pi fortalte ham hvor troen ville flytte ham hen.

Ud mod svanerne bevægede han sig videre derfra. Han skiftede først retning da han blev nød til at løbe imod lugten af ost.

Da han nærmede sig kunne han se tiden løb fra ham. Afsted igen i fuld galop, til hans ende. Han kiggede ned og så MCDRICK, lige der, bagved, var gaven.

Kapitel 7

En sætning krydsede hans sind, en hans gamle grundskolelærerinde havde sagt. “Würd åens blau vej love Bo”
Krydset mellem sprog forvirrede ham. Dansk, tysk og engelsk.
Han huskede hans gamle lærerinde Agna havde en sjov arm. De kaldte hende “Agna arm”. Han vidste at gaven lå lige bag ved den rigtige oversættelse af sætningen.

Kapitel 8

Han blev spurgt hvor han var fra.

Han holdte svaret for sig selv, men drog mod sin hjemstad.
Fra de gyldne trapper kunne han skue over byens tage, og af et lille royalt glimt kunne han fornemme gavens nærvær.
Der var kontrast i gaden da han kom ned. Kontrast mellem død og liv. 
Livet kravlede op og flød ned samme sted. Ved siden af var der en kasse, og bag på kassen, var gaven.

Kapitel 9

Han fandt en dagbog bag kassen.
Måske den kunne lede ham til næste gave.

28.1920.5.182.18.15
Datidens fortabte sjæle, krydser din vej.
Min udsigt til de tre tårne er blokeret.
mens du ænser tårnene i baglandet, vil du kunne se et hus for naturens fald.
Min overmand er tæt på fortabt.

Hint 2:
M er frelsets port, for de fortabte sjæle. Ved at træde igennem porten vil du have klarsyn. Ved klarsynets begyndelse skal du mod syd. Efter to snes raske skridt vil du kunne se et lys. Her vil natten være din ven. Lyset kaster sin optimisme mod huset for naturens fald.

Kapitel 10

Det sidste sandkorn i timeglasset, var på vej mod bunden. Tiden han var ikke sikker på hvornår han fik chancen igen, til trods for at timeglasset kunne spejles.

Han havde en trang til at bryde med konventionerne, han ville have fingrene i den sidste gave og have sin udkårne.

Prehint:
Jeg bevæger mig, selv når jeg står stille.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google